Studiemiljø

Et sted med plads til dig

På FGU har vi et studiemiljø, der tager udgangspunkt i dig og dine behov. Her er der plads til, at du kan arbejde i dit eget tempo og på din egen måde. Om du har brug for tid og ro til at løse en opgave eller foretrækker at arbejde praktisk på værkstedet, så er der altid rum og muligheder for dig.
 

Forskellighed og rummelighed

Vi stræber efter at være et inkluderende læringsmiljø, der bygger på håndens arbejde og åndens frihed, ligeværd og demokrati. Undervisningen er tilrettelagt, så den passer til dig, og hjælper dig med at mærke succesen ved at nå dine egne mål. Her handler det ikke om at presse dig gennem et pensum, men om at skabe succesoplevelser gennem en praksisnær tilgang og målrettet læring.

Ungdommeligt og hyggeligt

Vores studiemiljø er både rummeligt og eksperimenterende. Det tager udgangspunkt i den enkelte elevs behov og mål for deres FGU-forløb. Du kan sidde i en sofa og lave opgaver eller finde et roligt sted at arbejde, hvis du har brug for det. Nogle dage trækker du et stort læs, mens andre dage handler om at finde dit tempo og skabe plads til dig selv. Vi skaber gode rammer for trivsel og udvikling, så alle elever kan vokse fagligt, socialt og personligt